Notater |
- Simon Ellefsen skriver dette på sin hjemmeside:
(http://www.nose.dk/Norge/schjelderup.html): "Mag. Hans Nielssen Tausan, Søn af Niels Hanssen Tausan, Sognepræst til Støren. Var 1650 Capellan til Thingvold og blev 10 Søndag efter Trinitatis 1659 af Menigheden kaldet til Sognepræst sammesteds. Blev 1686 Provst over Nordmøres Provsti, hvilket Embede han nedlagde 1695. Døde 29 Juni 1697. Melchior Augustinussen kalder ham: "Pastor vigilantissimus et præpositus dignissimus, vir singulari pietate et doctrina, omnibus bonis notus". Han nedstammede maaske fra den berømte danske Reformator Mag. Hans Tausan, der døde som Biskop i Ribe 1561; han var en lærd Mand, og lod paa egen Bekostning oprette et astronomisk Observatorium paa et Sted paa Præstegaarden, der endnu kaldes Stjernehougen; gav 1660 den nuværende Altertavle i Thingvold Kirke og bekostede i 1682 det ene Pulpitur nederst i Kirken, ligesom han i 166. lod opføre paa Kirkens nordre Væg, nederfor Choret, et smukt Monument til Prydelse for Kirken. Hans Portrait hænger i Kirken iblandt 9 andre Præsters, med et Dødninghoved nedenunder og disse Ord: "Gud vær mig arme Synder naadig for din Søns Jesu Christi Skyld". Paa Gaarden Rimstad indrettede han et Feldberederi og et Teglbrænderi, samt Salt tilvirkning paa et Sted, Saltkjedelen kaldet. Han lagde ogsaa Vind paa Havedyrkning og Træplantning, og endnu i 1773 saa Prof. Schøning paa sin Reise et stort Asketræ i Præstegaardens Have, hvilket Tausan skulde have plantet. Han efterlod sig en meget stor Gjeld, omtr. 7000 Rdlr., saa at hans Bo, der beløb sig til omtr. 2700 Rdlr., blev fallit. (Jfr. G. Schønings Reise i Norge 2 H. S. 58 og 62). Da Kong Christian d. 5te bivaanede Gudstjenesten i Thingvold Kirke 2den Søndag efter Trin. 1685 forrettede Mag. Hans Tausan.
Han kan ikke identificeres med nogen anden end den privat (rimeligvis af faderen) underviste - Johannes Tausanus - som immatr. 10/11 1653 med mag. Hans Zoëga som privatpræceptor. Det maa altsaa være galt hos Erlandsen, at han i 1650 forekommer kapellan i Tingvoll, han kan først være blevet det 5-6 aar senere.
Han har efterladt sig et Portrætmaleri, som hænger i Kirken [Tingvoll]. Det har følgende Indskrift: »Hans Niels Tavsan i Alders 26 Aar. Død 1697 D. 29 Juni.« - Han var først gift med en Datter af Biskop Peder Schielderup, Bergitte, hvis Navn sammen med Prestens staar paa en Mindetavle i Kirken, som han lod opsætte. Aarstal er Anno 1661. - Senere efter sin første Hustrus Død, blev han gift med Aarsille, Datter af Provst Peder Krabbe. Hendes og Prestens Navn staar paa et Galleri, som han lod sætte ind i Kirken. Efter deres Navne staar Anno 1682".
|